BioAdapt. Biochar as a tool for climate adaptation in crop production on coarse sandy soil

2021

Grovsandet jord omfatter ca. 24 % af det klassificerede areal i Danmark, og er kendetegnet ved en ringe vandholdende evne og en tekstur der yder stor mekanisk modstand mod rodudvikling i dybden.

Grovsandet jord omfatter ca. 24 % af det klassificerede areal i Danmark, og er kendetegnet ved en ringe vandholdende evne og en tekstur der yder stor mekanisk modstand mod rodudvikling i dybden. Dette reducerer udbytterne, øger kvælstofudvaskning og begrænser det frie afgrødevalg. Problemerne vil blive større i fremtidens mere ekstreme klima.

Resultater fra tidligere undersøgelser tyder på, at underjordens egenskaber kan forbedres markant ved iblanding af finkornet biokoks/biochar dannet som rest ved termisk omsætning af biomasse. I landbrugets omstillingsproces mod en klimaneutral produktion omtales pyrolyseprocessen ofte som et vigtigt element, og biochar dannet i pyrolyseprocesser vil sandsynligvis blive tilgængelig i store mængder i fremtiden.

I projektet iblandes biochar baseret på halm eller træ i grovsandede underjorder i forskellige mængder og partikelstørrelser, og jordblandingens fysiske, biologiske og kemiske egenskaber måles.

Biocharens effekter vil blive undersøgt i store søjleforsøg over to vækstsæsoner. I marken demonstreres udbringningsmetoder og biochars værdi som jordforbedringsmiddel. Vi vil bruge Daisy-modellen sammen med måledata og relevante vejrdata til at beregne effekter på afgrødeproduktion og miljø.

Positive resultater vil kunne bidrage til en højere og mere stabil og klimasikker produktion på grovsandet jord, en bedre udnyttelse af vand og næringsstoffer, samt en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner ved kulstoflagring i jorden.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

BioAdapt. Biochar as a tool for climate adaptation in crop production on coarse sandy soil

Projektdeltagere

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU, SEGES Innovation P/S

Projektperiode

Januar 2021 til december 2023

Bevilget beløb

7.845.410 kroner