Projektbeskrivelse fra www.icrofs.dk - se mere her
Organic+ har fokus på at målrette biodiversitetsvenlige tiltag og dokumentere effekter på biodiversitet i økologisk produktion.
Organic+ vil bruge computer simulering, multi-interessent involvering, og feltobservationer til at udpege miljøvenlig landbrugspraksis og tiltag, som egner sig til økologisk landbrug, og som bedst understøtter biodiversitet lokalt og regionalt. Projektet involverer fem værkstedsområder, hvor forskere og landmænd vil indgå i tæt dialog om muligheder og begrænsninger af biodiversitetsvenlig landbrugspraksis og –tiltag. Organic+ vil også dokumentere biodiversitetsændringer i værkstedsområderne før og efter målrettede biodiversitetstiltag.
Målet med projektet er at udvikle og afprøve et værktøj til beslutningsstøtte til at vejlede landmænd i valget af biodiversitetstiltag (eksempelvis blomsterstriber, braklægning, eller pleje af vejkanter) og deres placering i landskabet. Værktøjet er baseret på computersimulering og maskinlæring, og simulerer udviklingen af bestande af en række arter, som har økonomisk og social betydning: insektbestøvere og naturlige fjender af skadedyr, agerlandsfugle og pattedyr.