Projektbeskrivelse fra www.icrofs.dk - se mere her
BEAT vil vurdere fremtidige landbrugsproduktionssystemer efter andre parametre end i dag, herunder klima og biodiversitet. Skovlandbrug kan potentielt forberede landmændene og give dem værktøjer til at opnå gode resultater på begge parametre, men det kræver udvikling af konkrete, præcise og praktiske metoder til at beregne disse effekter.
BEAT vil levere forskningsbaseret viden og instruktioner til at beregne effekten af skovlandbrug i levende hegn på:
- Biodiversitet (bestøvere, jordfauna, mikrobiologi og landbrugsjordfugle) samt
- Økosystemtjenester (kulstoflagring, afgrødebestøvning, jordfunktionalitet og sundhed)
Det nye ved tilgangen ligger i udforskning og vurdering af, hvordan forskellige biodiversitetskomponenter og relaterede økosystemtjenester reagerer på skovlandbrug og i deres indbyrdes forbindelser.