Holistic organic poultry production to improve sustainability, welfare and product diversity – HOPeS

2024

Projektet vil fremme et økologisk system for ”dual-purpose” (to formål) høner og haner med det formål at øge etisk bæredygtighed, ressourceudnyttelse og image i den økologiske fjerkræsproduktion. I dag aflives hanekyllinger, mens der ikke findes en kødproduktion på æglæggende høner. Det vil projektet ændre på ved at nytænke fjerkræsproduktionen på en sådan måde, at æglæggere og hanekyllinger kan bruges til kødproduktion, samtidig med at projektet har fokus på at mindske risikoen for smertefulde brystbenbrud i forbindelse med æglægningen.

Projektet har til formål at fremme et økologisk system med dualpurpose høner og haner for øget etisk bæredygtighed, ressourceudnyttelse og image af økologisk fjerkræproduktion.

Dual-purpose fjerkræ kan potentielt skabe en mere helhedsorienteret økologisk produktion, der imødekommer de økologiske principper og bæredygtighed, men på nuværende tidspunkt er der manglende formidlingsmateriale og for lidt kendskab til deres miljøpåvirkning.

Forbud mod aflivning af hanekyllinger fra æglægger racer, antages produktionen at være etisk bæredygtig, men den miljømæssige bæredygtighed er ikke dokumenteret via livscyklusanalyser.

For at forske i og demonstrere dual-purpose konceptet udføres følgende aktiviteter:

- Universitetsforsøg med dual-purpose haner og høner med fokus på produktivitet, velfærdsparametre, kødkvalitet og data til livscyklusanalyser

- Bæredygtighedsanalyser af koncept med ingen hanekyllingeaflivning og brug af høner til kødproduktion efter æglægningsperiode

- Udvikling af produkter ud fra kød af dual-purpose haner og høner samt analyser af markedspotentiale og forbrugernes holdning

- Demonstration af dual-purpose production hos to økologiske producenter

- Formidling til erhvervet, producenter og forbrugere

Projektet har til mål at udvikle en dual-purpose produktion som et holistisk koncept, der højner den økologiske fjerkræproduktions image, øger producenternes indtjening, foderfirmaers fodersalg, ægpakkeriers salg og restauranters indtjening samt øger velfærden.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Holistic organic poultry production to improve sustainability, welfare and product diversity – HOPeS

Projektdeltagere

Aarhus Universitet, DLG, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Restaurant Moment, Niels og Grete økologiske æg, Gothenborg

Projektperiode

Januar 2024 til december 2027

Bevilget beløb

13.870.841 kroner