Net Energy system for broilers

2024

Projektet vil levere et nyt system til at vurdere energiindholdet i foder til kyllinger, som kan føre til et reduceret behov for proteinkilder i foderet. Hidtil har sojaskrå været en hyppigt anvendt fodertype, men ved at reducere proteinniveauet samt udpege alternative foderkilder til kyllingerne vil fjerkræsindustrien have udsigt til en mere klimavenlig og økonomisk rentabel produktion. Projektet forventer at kunne reducere CO2-udledningen med 43% ved 100% udbredelse, svarende til 407.000 tons CO2-ækvivalenter. Derudover forventes en udskiftning at kunne øge indtjeningen hos fjerkræsproducenterne med 34,4 mio. kr. om året.

Formålet med projektet er at udvikle et nyt nettoenergi (NE) system til vurdering af fodermidler til kyllinger. Systemet vil bruge den samme tilgang som der blev brugt til at lave det danske system for grise for 25 år siden.

I et NE system er rangering af fodermidler anderledes end i det nuværende energisystem. En konsekvens af det danske energisystem for grise var at proteinniveauet i foderet blev ca. 4% enheder lavere og det samme forventes for kyllinger.

Partnere i projektet omfatter Aarhus Universitet på Foulum (projektleder), SEGES Innovation, Williamsborg Gods, Danish Agro og AgroVision. Aktiviteterne i projektet består af biokemiske evalueringer af næringsstoffer og modellering af energi i foderet, evaluering af energiværdi af nye danske alternativer til sojaskrå, genberegning af næringsstofnormer, forsøg i små-skala og demonstration af fodringskonceptet i praksis med efterfølgende kommunikation til fjerkræbranchen.

En 4% reduktion i proteinniveauet i kyllingefoder vil mindske behov for sojaskrå med 50%, hvilket vil reducere klimabelastningen med 43% og tab af N reduceres med 53%. Projektet inkluderer evaluering af nye danske protein fodermidler, som f.eks. græsprotein. Hvis de sidste 50% af sojaskrå bliver erstattet af dansk produceret protein fodermidler reduceres klimabelastningen yderligere med 21% og dermed bliver den totale klimabelastning reduceret med i alt 64%.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Net Energy system for broilers

Projektdeltagere

Aarhus Universitet, SEGES Innovation P/S, Danish Agro, Williansborg Gods, AgroVision

Projektperiode

Oktober 2024 til september 2027

Bevilget beløb

8.857.495 kroner