Projektet vil bl.a. drage nytte af Rockstarts internationale erfaringer inden for start-ups i landbrugssektoren og viden om teknologi-investeringer til at mobilisere nøgleaktører på tværs af biokul-værdikæden under to årlige begivenheder.
Den første vil bl.a. samle interessenter for at identificere og kortlægge barrierer og potentialer for at booste Danmarks biokul-transformation med fokus på iværksætteri og teknologi.
Den anden begivenhed sigter mod at skabe sektorens førende samlingssted, hvor Roskstart vil præsentere sin årlige økosystemrapport og de fem bedste europæiske biokul start-ups. Begivenheden gentages i 2026.
Projektet bidrager bl.a. til at klimatilpasse den danske fødevareproduktion med strategier og teknologier, der kan hjælpe fødevareproduktionen med at imødekomme varmere somre, flere tørkeperioder og risikoen for store nedbørsmængder.
Hertil sigter projektet på at forbedre især de grove sandjordes frugtbarhed, ved at booste biokul-ambitionerne. Det opnås ved at evnen til at holde på vand og næringsstoffer forbedres ved tilførsel af biokul. Hertil bidrager projektet med at nedbringe klimagasudledningen ved at udbrede viden og teknologier relateret til lagring af biokul.