CRABEX CRAB EXtraction

2025

Projektet vil forbedre cirkulariteten og forretningsmodellen for proteinproduktion fra strandkrabber. Ved at styrke værdikæden omkring strandkrabber, vil projektet samtidig forbedre de danske marine økosystemer såvel som biodiversitet, idet strandkrabber udgør et voksende problem, der forstyrrer økosystemerne.

Det vil projektet gøre ved at udvikle og demonstrere en bæredygtig metode for ekstraktion af bl.a. proteiner og mineraler fra strandkrabbens skal. Disse bestanddele kan anvendes som funktionelle ingredienser i foder til akvakultur.

Projektet bidrager til at udvikle nye grønne proteiner og fødevareingredienser ved at udnytte en overset ressource, der samtidig udgør et problem for danske økosystemer. Projektet forventer bl.a. at kunne ekstrahere 6-7 tons proteiningrediens om året, der vil kunne erstatte foderingredienser fra mindre bæredygtige foderkilder. Samtidig bidrager projektet til at øge biodiversiteten i marine områder, da fjernelsen af strandkrabber i stor skala forventes at have positiv effekt for andre arter i økosystemerne.

Projektets kommercielle partner forventer at opføre et produktionsanlæg, der kan behandle 40.000 tons strandkrabber årligt. Det forventes at de ekstraherede proteiner og mineraler vil kunne afsættes som fiskefoder inden for akvakulturen.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

CRABEX CRAB EXtraction

Projektdeltagere

Decameal ApS, DTU, Teknologisk Institut, Aller Aqua

Projektperiode

Oktober 2025 til juni 2028

Bevilget beløb

10.087.000 kroner