Grain Legume and Oilseed Rape integration in robust organic cropping sYstems (GLORY)

2025

Projektet har fokus på, hvorledes vinterraps kombineret med enten konsumærter eller kløvergræs indgår bedst i sædskifter, samtidigt med at nitratudvaskning og dermed også drivhusgasemissioner holdes på et lavt niveau. Herunder er der fokus på at sikre et tilfredsstillende lavt ukrudtstryk før og efter dyrkning af afgrøderne, samtidigt med at sygdomsniveauet reduceres.

I GLORY projektet undersøges, hvorledes vinterraps kombineret med enten konsumærter eller kløvergræs indgår bedst i sædskifter samtidigt med, at nitratudvaskning og dermed også drivhusgasemissioner holdes på et lavt niveau.

Nye digitale værktøjer baseret på kamerateknologi til kortlægning af flerårigt ukrudt vil blive testet og brugt i forsøg.

En ny maskine (RootUp) til effektiv bekæmpelse af flerårigt ukrudt vil blive testet og sammenlignet med brug af skrælpløjning eller harvning med gennemskæring.

Betydningen af kvælstof, der overføres fra ært til ukrudt undersøges nærmere - herunder undersøges betydningen af metoder til ukrudtsbekæmpelse.

Med basis i de gennemførte forsøg gennemføres markdemonstrationer for interesserede, og anbefalinger til landmænd om robuste sædskifter med lav miljøpåvirkning ved dyrkning af raps og ærter udarbejdes.

Det forventes, at GLORY projektet dermed kan bidrage med øgede udbytter og lavere miljø påvirkning i økologiske systemer med vinterraps og konsumærter, og dermed mere økonomisk bæredygtige og miljø- og klimavenlige økologiske dyrkningssystemer.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Grain Legume and Oilseed Rape integration in robust organic cropping sYstems (GLORY)

Projektdeltagere

Aarhus Universitet, Phidan Engineering, Økologisk Rådgivning Danmark

Projektperiode

Januar 2025 til december 2028

Bevilget beløb

9.555.296 kroner