Vækststandsning af kartofler uden brug af pesticider (GROWTHSTOP+)

2025

Projektet vil udvikle to effektive metoder til vækststandsning af kartofler uden brug af pesticider. Vækststandsning er nødvendig i forhold til at opnå den rette størrelse for læggekartofler.

Forbud og begrænsninger i brugen af pesticider har indskrænket mulighederne for kemisk vækststandsning, mens de alternative mekaniske standsningsmetoder øger risikoen for smittespredning mellem planterne.

Projektets første metode omfatter en præcis, effektiv og skånsom løsning til mekanisk vækststandsning af kartoffelplanter inklusive uskadeliggørelse af bakterier.

Den anden metode er baseret på aftopning, efterfulgt af brænding, som skal sikre en effektiv vækststandsning og samtidig eliminere risikoen for smittespredning blandt planterne.

Projektet bidrager til at reducere påvirkningen af miljøet fra pesticider, idet en effektiv mekanisk vækststandsningsmetode potentielt vil kunne erstatte de nuværende metoder, der primært er baseret på kemisk vækststandsning.

Den kommercielle partner forventer en økonomisk effekt ved at kunne afsætte teknologien hos kartoffelavlerne, mens teknologien forventes at reducere avlernes økonomiske tab, der er forbundet med forbuddet mod brugen af det effektive vækststandsningsmiddel Reglone (Diquat).

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Vækststandsning af kartofler uden brug af pesticider (GROWTHSTOP+)

Projektdeltagere

MSR Plant Technology ApS, KMC, AKV Amba, SEGES Innovation P/S, Aarhus universitet, JM Consult, ENO-DAN ApS, Danespo A/S

Projektperiode

Januar 2025 til marts 2028

Bevilget beløb

10.597.893 kroner