Opti-BioN - Effektiv afgasset kvælstofgødning

2026

Projektet vil udvikle og teste en flydende nitratgødning, der kan mindske behovet for handelsgødning i konventionelt jordbrug samt øge udbytterne inden for økologisk jordbrug. Projektet vil fremstille gødningen på afgasset biomasse ved en biologisk proces (nitrificering), der forventes at blive godkendt til økologisk jordbrug.

Metanudledningen fra afgasset biomasse er en væsentlig udfordring for biogasbranchen, og projektet adresserer dermed en væsentlig udfordring i landbruget ved at finde løsninger, der kan reducere metanudledningen. Gødningen forventes samtidig at fjerne en stor del af risikoen for kvælstoftab under lagring og udbringning, og kan udbringes skånsomt og effektivt i marken med maksimal udnyttelse i plantevæksten.

Projektets målsætning bidrager således til GUDP´s mål om at reducere påvirkningen af miljøet fra bl.a. kvælstof. Projektets egne estimater peger på, at teknologien, ved fuld implementering, vil kunne reducere kvælstofudvaskningen med 23.630 t kvælstof/år ved behandling af 28,8 mio. t afgasset biomasse. Dette mål forventes indfriet 10 år efter projektafslutning. Endvidere forventer projektet en betydelig reduktion i metanudledningen.

Projektets kommercielle partnere forventer et økonomisk provenu gennem formidling og salg af anlæg og teknologi. Såfremt projektets metode godkendes til økologisk jordbrug, vil det samtidig gavne producenterne, idet gødningen forventes at øge udbytterne inden for økologisk jordbrug.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Opti-BioN - Effektiv afgasset kvælstofgødning

Projektdeltagere

Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Advanced Substrate Technologies, Aarhus Universitet – LandCraft, A/S Knud Jepsen

Projektperiode

Januar 2026 til december 2029

Bevilget beløb

14.270.936 kroner