Anacardex - A novel feed additive for reduction of enteric methane production in ruminants - Phase 2

2026

Projektet er en forlængelse af GUDP-projektet Addgreen fra 2024, hvor målet har været at udvikle et prisbilligt og effektivt foderadditiv, som forventes at kunne reducere metan fra køer med mindst 50 pct. Foderadditivet Anacardex er et naturekstrakt fra cashewnøddens skal og majs, og forventes at kunne anvendes i både den konventionelle og økologiske produktion.

I dette projekt skal foderadditivet demonstreres i praksis, og inkluderer optimering af dosis og produktformulering i In Vitro test. Additivet skal valideres i respirationskamre og endeligt demonstreres under kommercielle driftsbetingelser i mindre bedrift.

Projektets primære grønne effekt bidrager til reduceret udledning af klimagasser. Projektet estimerer en metanreduktion på 50 pct. og en udbredelse til 5 pct. af den danske kvægproduktion i 2029. Dét svarer til en samlet årlig reduktion på 120.000 t CO2-ækv fra 2029. Herefter er målsætningen, at produktet dækker 30 pct. af markedet i 2032.

Projektets kommercielle partnere forventer et økonomisk provenu forbundet med salg af foderadditivet til producenterne. Samtidig bidrager projektet til at prisen på foderadditiver konkurrenceudsættes yderligere, hvilket forventeligt vil føre til besparelser for producenterne. 

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Anacardex - A novel feed additive for reduction of enteric methane production in ruminants - Phase 2

Projektdeltagere

Inter Biosolutions ApS, Aarhus Universitet, SEGES Innovation P/S

Projektperiode

Januar 2026 til december 2028

Bevilget beløb

13.113.683 kroner