SaaGodt – “Organic Seed – a healthy yield from the outset”

2017

Projektet vil undersøge, om der er forskelle i spiringsvitaliteten i økologisk og konventionel såsæd, og desuden identificere metoder til forbedring af spiringsvitaliteten ved dyrkningstiltag i fremavlen. Endvidere vil der blive udviklet et pilotanlæg til behandling af såsæd med termisk ultralyd, og pilotanlægget vil sammen med en række andre saneringsmetoder blive testet for effektiviteten overfor udsædbårne sygdomme i økologisk såsæd.

Projektbeskrivelse fra www.icrofs.dk - se mere her

Såsæd kan i visse tilfælde blive inficeret med svampesygdomme. Det er meget vigtigt, at især økologiske landmænd har adgang til den sundeste og hurtigst spirende såsæd, så der ikke opstår sygdomme i afgrøden eller dårlig konkurrence overfor eksempelvis ukrudt.

Der er begrænsede muligheder for at bekæmpe sygdomme på økologisk såsæd, og der mangler grundlæggende viden om, hvilke forhold i fremavlen af såsæd, der har indflydelse på kornets spiringshastighed. Økologireglerne tillader visse metoder til bekæmpelse af sygdomme på såsæd, men der mangler viden om effekten, og nogle metoder kræver yderligere udvikling, før de kan anvendes i praksis.

SaaGodt-projektet har undersøgt kvaliteten i certificeret økologisk såsæd og undersøgt de forskellige tekniske muligheder for bekæmpelse af eventuelle udsædsbårne sygdomme. SaaGodt havde et særligt fokus på at udvikle teknisk udstyr til svampebekæmpelse med ultralyd og damp (SonoSteam). Samtidig har projektet sammenlignet såsæd, som er fremavlet på forskellig vis med forskellig rækkeafstand, gødningsniveau og økologisk kontra konventionelt for at blive klogere på, hvordan man kan forbedre spireevnen i økologisk såsæd.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

SaaGodt – “Organic Seed – a healthy yield from the outset”

Projektdeltagere

Agrologica, Nordic Seed A/S, FORCE Technology Park

Projektperiode

2017 til 2019

Projekter under Organic RDD administreres i samarbejde med ICROFS