Bæredygtige fedtkilder til reduktion af metan fra malkekøer, deres påvirkning af mælkekvaliteten og samspil med foderadditiver. KLIMAFEDT

2025

Projektet vil udvikle nye fedtrige fodermidler til brug som foder hos malkekøer. Foderfedt er et effektivt værktøj til at reducere køers metanudledning. Samtidig øger foderfedt energikoncentrationen i foderet, hvilket sikrer en høj mælkeydelse.

De nye fedtrige fodermidler skal ses som et alternativ til palmeolie-baseret produkter, der forbindes med skovrydning og klimabelastende produktionsmetoder.

Imidlertid har palmeolie en række gunstige egenskaber for koens fordøjelse og mælkeydelse, hvorfor projektets mål er at udvikle en metode til forarbejdning af bl.a. rapskager, med henblik på at gøre dansk raps til et muligt alternativ til importeret palmeolie. Hertil forventer projektet at opnå erfaring med foderplaner, der kan viderebringes til landbrugere og kvægrådgivere, så alternativet til palmeolie kan implementeres i danske foderrationer.

Projektet bidrager til at nedbringe fødevaresektorens klimagasudledning ved at udvikle mere bæredygtigt producerede fedtfoderprodukter. Rapskager, eller fedtkilder med et CO2-aftryk svarende til rapskager, som erstatning for palmeolie-baserede produkter har et potentiale for at nedbringe klimagasudledningen med 118.000 tons CO2e ved fuld udbredelse til alle konventionelle malkekøer. Hertil skal lægges den effekt, som foderet vil have på køernes udledning.

Projektets kommercielle partnere forventer et økonomisk provenu ved at kunne afsætte nye foderprodukter til danske landbrugere.

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Projekttitel

Bæredygtige fedtkilder til reduktion af metan fra malkekøer, deres påvirkning af mælkekvaliteten og samspil med foderadditiver. KLIMAFEDT

Projektdeltagere

Aarhus Universitet, Arla Foods, Lipitec A/S, Emmelev A/S

Projektperiode

August 2025 til marts 2029

Bevilget beløb

9.674.179 kroner