I dag spiser vi i stigende grad opdrættet fisk. I Danmark udgør laks og ørreder en stor andel af de opdrættede fisk, men de er kræsne og kræver et højt proteinindhold i foderet.
Historisk set har man anvendt fiskemel som den primære proteinkilde i foderet, men man bruger i stigende grad plantebaserede proteiningredienser såsom soja. Sojaproduktion kan imidlertid være forbundet med klimabelastende produktionsmetoder og skovrydning, ligesom væksten i akvakultur kalder på nye, alternative proteinråvarer til foderet.
Og hér kommer hestebønnen ind i billedet. Forskere fra DTU har nemlig i samarbejde med Nordic Seed, Aarhus Protein, Aarhus Universitet og Biomar givet sig i kast med at undersøge, om hestebønneprotein kan bruges i fiskefoder. De mener, at bønnen har potentiale til at blive en stor spiller i produktionen af lokalt og mere bæredygtigt fiskefoder.
Næringsrig, miljø- og klimavenlig
Hestebønnen er ikke en ukendt proteinkilde i Danmark, da dens historie i det danske landbrug går langt tilbage.
Bønnen har mange gode egenskaber: Den indeholder et naturligt højt proteinindhold; den vokser godt i det danske klima; og den er økonomisk bæredygtig for landbrugerne, sammenlignet med f.eks. korn.
Desuden fikserer bønnen kvælstof fra luften i jorden, så landbruget bruger mindre mængder kunstgødning på at dyrke den.
Hestebønnen har også den essentielle egenskab, at den kan forædles til at være både tørkeresistent og til at håndtere våde forhold.
Projektleder Anne Johanne Tang Dalsgaard fra DTU siger således om hestebønnens klimaresistens: ”Denne egenskab er særdeles vigtig i forhold til at fremtidssikre vores afgrøder til det klima, vi går i møde.”
Fra bønne til proteinkoncentrat
For at hestebønnen når op på det proteinniveau, som fiskene skal bruge, bliver man nødt til at opkoncentrere bønnens proteinindhold. Dette kan gøres gennem en mekanisk proces.
Først forarbejdes bønnerne til et mel bestående af stivelse og protein. Melet køres herefter igennem en vindsigte, der fungerer ved at sortere det efter elementernes densitet. De letteste elementer blæser længst, de tungeste blæser kortest – populært sagt.
Da protein har en højere densitet end stivelse, kan man ved brug af vindsigten adskille de to fraktioner. Proteinet falder først ud, mens stivelsen blæses længere og samles op senere. Tilbage står man med en stivelsesfraktion og et højproteinkoncentrat, der forhåbentligt kan anvendes i fiskefoder.
Projektets indledende forsøg indikerer, at man kan nå helt op på en proteintæthed på 70 pct. med almindelige, kommercielle sorter.
Anne Johanne Tang Dalsgaard kalder resultaterne fra de indledende undersøgelser for ”lovende, og et vigtigt skridt i den rigtige retning for projektet.”
Med øje på antinæringsstoffer
En af de udfordringer, som projektet er stødt på er, at det ikke kun er protein, der opkoncentreres i filtreringsprocessen, men også visse antinæringsstoffer, som kan reducere fiskenes udnyttelse af foderet.
Dette undersøges i projektet, ligesom det undersøges, om fiskenes udnyttelse af hestebønneprotein kan forbedres gennem dyrkning og mekanisk processering af udvalgte forædlingslinjer med et lavere indhold af specifikke antinæringsstoffer.