Fodertilsætningsstoffer, der reducerer metanudledningen fra kvæg, spås at få en afgørende betydning for landbrugets muligheder for at nedbringe klimaaftrykket.
Men når man begynder at rode med kemi i koens komplicerede maver, kan der forekomme bivirkninger for koens velfærd, eller uønskede stoffer i kød såvel som mælk.
Det er en komplicereret øvelse at udvikle dét ”mirakelstof”, der hæmmer metandannelsen uden at genere koen, og uden at efterlade uønskede stoffer.
Derfor har GUDP givet tilsagn til projektet POWER-TO-(COMPOUND)-Xnew, der måske er på sporet af mirakelstoffet, men som netop mangler at afdække de spørgsmål, der skal stilles ved et fodertilsætningsstof.
Det stof, som projektet udvikler, er anden version af ”stof-x”, da det netop viste sig, at det første aktivstof medførte uønskede bivirkninger, som projektleder Birgitte Løvendahl Raun fortæller om her:
”I nogle af de første afprøvninger af stof-x, viste det sig, at en del af stoffet blev fraspaltet, og tilførte et næringsstof til mælken. Ikke et farligt næringsstof, men noget vi alle har brug for, bare ikke i for store mængder. Derfor arbejder vi nu med et modificeret stof, stof-Xny, der har skiftet karakter undervejs”.
Malkekvæg i fokus
Stof-Xny fungerer på den måde, at det blokerer for den proces, der danner metan i koens mave. Dermed kan stoffet bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra kvæg, da den primære direkte udledning sker, når koen bøvser.
Projektets målsætning er at udvikle et fodertilsætningsstof, der kan reducere metandannelsen med 30%:
”Man kan så spørge sig selv, hvorfor vi ikke går højere op end 30%, for det kan produktet godt. Men vi kan se i forsøg, hvor vi arbejder med at hæmme metandannelsen, at 30% er dét, som dyret kan kapere uden problemer. Hvis vi tvinger effekten højere op, går det ud over dyrevelfærden. 30% er den optimale balance mellem dyrevelfærd og metanreduktion”, fortæller Birgitte Raun.
Projektets hovedfokus er malkekvæg, der dels udgør den største kategori af kvæg i Danmark, og dels er væsentligt nemmere at håndtere sammenlignet med eksempelvis slagtekalve.
For at virke mest effektivt, skal indtaget af fodertilsætningsstoffet optimalt set spredes ud over hele dagen. Hver gang koen indtager foder, skal den også indtage fodertilsætning:
”Det praktiske ved indegående malkekøer er, at de hele tiden står og spiser ved et foderbord. Det er langt sværere at kontrollere græssende malkekøers indtag af fodertilsætning”, som Birgitte Raun forklarer.
Stor opbakning til projektet
Udover at afdække hvor stor en metanreducerende effekt, man kan opnå med stof-Xny, undersøges det også, om stoffet er sikkert at indtage for både ko og forbruger, samt om effekten holder over tid. Hertil skal projektet på sidelinjen undersøge, hvordan man effektivt tildeler fodertilsætningsstoffet i praksis på bedriften.
”Med et generelt ønske om at landbruget nedbringer klimaaftrykket, og erhvervets egen udsigt til en klimaafgift, er der generelt stor opbakning til projektet” fortæller Birgitte Raun.
Ved en 30% reduktion af metanudledning forventer projektet at nedbringe aftrykket med 330.000 tons CO2-ækv. i 2030, hvis stof-Xny udbredes til halvdelen af de danske malkekvæg.
330.000 tons CO2-ækv. svarer til den årlige udledning fra 49.000 danskere* – eller hvad der ca. svarer til en by på størrelse med Silkeborg.
Projektet POWER-TO-(COMPOUND)-Xnew fik tilsagn om projekttilskud i GUDP´s anden ansøgningsrunde i 2023 og forventes i mål med udgangen af 2025.
*Baseret på tal fra Danmarks statistik, der anslår en årlig udledning på 6,7 ton CO2-ækv pr. dansker.