Postpartum dysgalakti syndrom (PDS).

Det lidet mundrette syndrom, der kan oversættes til ”mælkemangel hos søer”, har stor indflydelse på pattegrisenes vækst, sundhed og overlevelsesrate.

Syndromet er vanskeligt at opdage og håndtere, men samtidig udbredt til ”op mod en tredjedel af danske søer” ifølge adjunkt ved Aarhus Universitet Marianne Kaiser, der står i spidsen for det nye GUDP-projekt ”Early detection and prevention of postpartum dysgalactia syndrome (PDS) without usage of antibiotic – SowSolution” (SowSo):

”Man ser en stor andel af søer, der producerer mindre mælk end andre søer. Desværre er det ikke nemt at spotte symptomerne i tide, og store moderne bedrifter mangler redskaber til at overskue en stor mængde dyr på meget kort tid” fortæller projektleder Marianne Kaiser og fortsætter:

”I mit tidligere studie fandt jeg nogle tegn på, at man kan se symptomer på PDS allerede inden søerne farer. Derfor vil vi gerne udvikle et værktøj, der kan give en diagnostisk advarsel til landbrugerne, så de kan få et varsel om begyndende PDS så tidligt som muligt. Des tidligere man behandler, des mindre bliver skaden nemlig”.

SowSo er dermed sat i verden for at udvikle en løsning, og vil med et GUDP-tilsagn på ca. 8 mio. kr. bidrage til at reducere tilfældene af PDS.

Tidlig behandling er afgørende

Selvom PDS er et udbredt problem i Danmark, så ved man endnu ikke, hvad der forårsager syndromet. Dog arbejder man med en række hypoteser for, hvad der udløser det:

”Vi har tre hypoteser. Det kan være arveligt betonet. Det kan være stressfaktorer, der svækker immunsystemet i overgangen fra soens drægtighed til, at den er i laktation, eller også kan det måske hænge sammen med skader i mave-tarm-kanalen – men alle disse ting kan faktisk også godt hænge sammen” fortæller Marianne Kaiser.

Uanset årsagen arbejder SowSo på et nyt diagnostisk værktøj, og i tillæg til det, to alternative behandlingsstrategier til erstatning for antibiotika.

Marianne Kaisers tidligere studier har bl.a. vist, at de tidlige stadier af PDS kan afsløres af en ændring i søernes bevægelsesmønster. Den viden vil SowSo udnytte:

”Et øremærke vil kunne registrere søernes små, subtile bevægelser. Med den bevægelsesdata håber vi på at kunne lave en algoritme for tidlig stadie af PDS, der kan bruges til at advare landbrugeren om, at soen bevæger sig anderledes”, fortæller Marianne Kaiser.

Så snart landbrugeren er advaret, skal de forebyggende behandlinger påbegyndes med det samme for at forhindre sygdommen i at videreudvikle sig.