Vurdering af forventet effekt
Det er et krav, at GUDP følger op på effekten af de nationale midler, der udmøntes via GUDP. Derfor beder GUDP alle ansøgere om at vurdere den/de kort- eller langsigtede grønne og økonomiske effekter, der forventes som følge af det enkelte projekts resultater – såfremt disse konkrete resultater er realiseret ved projektets afslutning, og efterfølgende udbredes i den relevante branche.
Vær opmærksom på, at det ikke øger sandsynligheden for at få støtte fra GUDP, at der beskrives mange forventede effekter. Der skal som minimum redegøres for én primær grøn effekt og én økonomisk effekt. Det vigtige er, at beskrivelser og estimater er så realistiske som muligt, og at det er tydeligt at se sammenhængen til projektets aktiviteter og forventede konkrete resultater ved projektafslutning.
Når du skal udfylde de dele af ansøgningsmaterialet, der vedrører beskrivelse og estimering af forventede effekter, kan du få hjælp i nedenstående oversigter med eksempler på effektberegninger:
Link til eksempler på effektberegning - grønne effekter
Link til eksempler på effektberegning - økonomiske effekter
Vurdering af TRL
For projekter, hvor der udvikles en teknologi, skal der angives et TRL-niveau ved projektets start samt et forventet niveau ved projektets afslutning. Se yderligere om TRL-niveauer her:
Link til TRL-oversigt
Ved spørgsmål til ansøgningsprocessen kan GUDP-sekretariatet kontaktes på 7227 5196 eller på mail gudp@fvst.dk.