Projekter med fokus på human sundhed og ernæring

Human sundhed og fødevaresikkerhed dækker projekter, der arbejder med at gøre vores fødevarer mere sikre eller som fremmer den humane sundhed

Et af GUDP´s fire lovbestemte indsatsområder er fødevaresikkerhed og sundhed. Det er nemlig helt afgørende fortsat at have fokus på den humane sundhed og fødevaresikkerheden i den grønne omstilling af dansk fødevareproduktion.

Ny viden om fødevarers betydning for den humane sundhed gør os løbende klogere på, hvordan vi kan og bør indrette vores fødevareproduktion. Derfor støtter GUDP projekter, der ofte er sat i verden som en reaktion på ny viden, eller som grundlæggende ønsker at forbedre fødevaresikkerheden ved danskproducerede fødevarer.

Human sundhed

Opdagelsen af PFAS-holdigt oksekød ved Korsør i 2021 åbnede hele landets øjne for PFAS-stoffer. Det har sidenhen affødt GUDP-projektet PFAS-Detect, der udvikler måleudstyr til detektion af PFAS-niveauer i fødevarer.

Se mere om PFAS-Detect her

Et andet godt eksempel på området for human sundhed er projektet CannaNet, der har afdækket barrierer og potentialer for produktion af medicinsk cannabis i Danmark.

Se mere om CannaNet her

Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed dækker, som ordet antyder, sikkerheden ved de fødevarer, vi indtager som forbrugere. Det er nemlig vigtigt, at vi som samfund har tiltro til fødevarernes kvalitet og sikkerhed, eksempelvis i forhold til at undgå sygdomme ved konsum.

Et godt eksempel på et GUDP-projekt på området er projektet ISOMAKIT. Projektet konstaterede forud for projektstart betydeligt omkostninger forbundet med laboratorieanalyser, der skulle teste fødevarer for salmonella- eller listeriaudbrud. Derfor ville projektet udvikle et nyt analyseredskab, der skulle gøre det muligt for en fødevareproducent selv at teste fødevarerne for bakterier, hvilket ville gøre testningen billigere og åbne for langt hyppigere test af fødevarerne.

Se mere om ISOMAKIT her

Få vores projektnyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste projektnyheder tilsendt direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev