Ifølge GUDP’s lov og bekendtgørelse kan tilsagn om tilskud fra GUDP gives til projekter, der gennemføres af nedenstående typer af aktører. GUDP støtter som udgangspunkt projekter, der gennemføres i samarbejde mellem disse aktørtyper.

• Private virksomheder
• Virksomhedsregistrerede personer (herunder ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter, erhvervsfiskerfartøjer og akvakulturanlæg)
• Foreninger, brancheorganisationer og lign.
• Selvejende institutioner
• Offentlige og private forskningsinstitutioner

Alle ansøgere skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Der er mulighed for at gøre brug af internationale samarbejdspartnere, når det kan tilføre et projekt merværdi. Udenlandske forskningsinstitutioner eller udenlandske virksomheder kan ikke være deltager i et projekt, men de kan indgå i projekter som ekstern bistand.

Støtte fra GUDP gives med udgangspunkt i EU’s gruppefritagelsesordninger ABER og GBER. Hver af de to gruppefritagelsesforordninger giver mulighed for at støtte bestemte typer af aktiviteter og sætter retningslinjer for støtteprocenten.

Indenfor EU’s regler og GUDP’s lovgrundlag har GUDP’s bestyrelse med strategien for 2023 til 2027 besluttet, at GUDP støtter følgende aktiviteter:

• Forskningsprojekter, der skaber grundlag for gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter
• Udviklings- og demonstrationsprojekter
• Netværk

Projekter, der støttes af GUDP indeholder oftest flere forskellige aktivitetstyper, der således kan modtage forskellige støtteprocenter.

Forskningsprojekter

GUDP støtter projekter, hvori der indgår forskning, men GUDP støtter ikke rene forskningsprojekter. GUDP støtter heller ikke grundforskning, men det, der i henhold til EU’s regler, kaldes ’anvendelsesorienteret forskning’ eller ’industriel forskning’, og som typisk er tættere på markedet og starter på et højere TRL-niveau end grundforskning. Anvendelsesorienteret- eller industriel forskning vedrører planlagt forskning og kritiske undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder, der kan anvendes til udvikling af nye produkter, processer eller teknologier.

Forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner

Hvis den projektdeltager, der udfører forskningsaktiviteterne, kan skrive under på, at denne lever op til kravene om at være en forsknings- og vidensformidlingsinstitution, kan der i nogle tilfælde gives forhøjet støttesats. Dette gælder ikke, hvis ansøger har en økonomisk fordel af sin deltagelse i projektet. Se aktuelle støttesatser i indkaldelsesteksten, der findes her på Tilskudsguiden, når ansøgningsrunden er åben.

Vejledning om definitionen af en forsknings- og vidensformidlingsinstitution

Udviklings- og demonstrationsprojekter

Udviklings- og demonstrationsprojekter er projekter, hvor én eller flere deltagere gennemfører en række indbyrdes afhængige og understøttende aktiviteter. Projekterne har en varighed på op til fire år med mulighed for projektforlængelse. Aktiviteter falder indenfor følgende kategorier:

• Udviklingsaktiviteter herunder demonstrationsaktiviteter, vedrører udvikling af nye eller forbedrede produkter, processer eller teknologier på baggrund af eksisterende videnskabelig viden eller anden relevant viden og færdigheder. De nye produkter, processer eller teknologier skal kunne anvendes og kommercialiseres. Udviklingsaktiviteter kan omfatte fremstilling af prototyper, herunder eksempelvis demonstration af prototyper, fremstilling af piloter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, processer eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået en endelig form.
• Demonstrationsaktiviteter vedrørende landbrugsprodukter, vedrører formidling af viden om, hvordan bestemte forsknings- og/eller udviklingsaktiviteter kan bruges af en bred kreds af aktører. Demonstrationen indebærer en formidling af videnskabelig eller teknisk viden og lignende, der ikke virker konkurrenceforvridende og ikke har karakter af markedsføring af konkrete produkter eller ydelser. Det betyder, at:
  • Alle interesserede skal have adgang til den demonstrerede viden og/eller praksis.
  • Demonstrationen må ikke dreje sig om konkrete produkter eller ydelser, som skal købes for, at man kan udnytte den demonstrerede viden og/eller praksis.

Netværk

I netværk indgår forskellige partnere en samarbejdsaftale. Netværk skal bestå af aktører fra forskellige dele af værdikæden eller på tværs af etablerede værdikæder. GUDP opfordrer til, at aktører uden for fødevaresektoren deltager, hvis det giver merværdi for aktørerne fra fødevaresektoren.

Aktiviteterne i et netværk går ud på, at parterne i fællesskab kortlægger barrierer og innovations- og erhvervsmæssige perspektiver og potentialer inden for et afgrænset område. Egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter indgår ikke i netværksprojekter.

Formålet med et netværk er at skabe grundlag for et længerevarende, tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor der opnås synergi ved, at aktørerne i fællesskab etablerer ny viden. Resultater opnået i et netværk kan give inspiration til senere udviklings- og demonstrationsprojekter, men det egentlige fokus i netværk skal være bredere. Formålet kan således ikke være at afklare muligheder for efterfølgende konkrete projekter, hvilket i stedet for vil have karakter af at være en gennemførlighedsundersøgelse, der ikke støttes i 2025.

GUDP giver maksimalt støtte til netværk, der strækker sig over to år. Til netværk kan der kun opnås tilskud til hovedansøgeren, der driver netværket. Der kan desuden ydes tilskud til f.eks. etablering og til driftsudgifter i forbindelse med administration af netværket.

EU’s statsstøtteregler er den overordnede ramme for tilskudssatserne. Hvilke tilskudssatser, der kan tildeles afhænger af ansøgerens karakter og størrelse samt af projekttype, dvs. hvilke aktiviteter, der søges om støtte til.

For at sikre, at der tildeles den korrekte tilskudssats, er det vigtigt, at ansøgerne giver præcise oplysninger om aktivitetstype, projektform og størrelsen på de involverede projektdeltagere. Ansvaret for at sikre, at man som støttemodtager modtager den korrekte tilskudssats påhviler projektdeltagerne selv. Uberettiget udbetalt tilskud vil blive krævet tilbagebetalt med renter.

Udviklings- og demonstrationsprojekter med eller uden forskningsandel

Der kan søges om tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter med eller uden forskningsandel med en varighed på op til 5 år og med et samlet tilskud på mellem 250.000 kr. og 15 mio. kr.

Netværksprojekter

Netværksprojekter kan opnå tilskud på 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Der kan søges om tilskud til etablering af netværk med en varighed på 1-2 år og med et samlet tilskud mellem 250.000 kr. og 2 mio. kr.

De maksimale tilskudssatser for forskellige aktivitetstyper fremgår af den aktuelle indkaldelse, der findes på forsiden her på Tilskudsguiden, når ansøgningsrunden er åben. 

Undervejs i projektforløbet

Hvis bestyrelsen beslutter at prioritere jeres projekt, vil du som ansøger modtage et tilsagnsbrev. Brevet indeholder informationer om tilskuddets størrelse samt betingelser for tilsagnet.

I løbet af projektperioden er projektlederen forpligtet til at indsende en årlig statusrapport, hvor der afrapporteres om projektets fremdrift. Indholdet fremlægges blandt andet for GUDP’s bestyrelse. Nærmere information om statusrapporten findes længere nede på siden under fanen ”Status og slutrapporter”.

Hvis der sker projekt- og budgetændringer, er projektleder forpligtet til at underrette GUDP-sekretariatet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne skal godkendes af sekretariatet, inden de kan træde i kraft. Nærmere information om projektændringer kan findes længere ned på siden under fanen ”Søg om ændringer”.

Ved projektets afslutning

Ved projektets afslutning er projektlederen forpligtet til at indsende en slutrapport, hvor der gøres status på om projektet i projektperioden har nået de planlagte mål, samt om der ved projektafslutning vurderes at være det samme potentiale for effekt på kort eller lang sigt efter projektets afslutning, som der var ved projektets start. Nærmere information om slutrapporten findes længere nede på siden under fanen ”Status og slutrapporter”.

Se desuden yderligere om krav vedrørende vurdering af effekt den aktuelle indkaldelse, der findes på forsiden her på Tilskudsguiden, når ansøgningsrunden er åben.

Regel om tilbagebetaling af støtte fra GUDP

I GUDP’s regelgrundlag er der et krav om, at den støtte GUDP yder til projekter i nogle tilfælde skal helt eller delvist tilbagebetales.  Reglen findes i GUDP-lovens § 12 og i GUDP’s bekendtgørelse §§ 42-46.

Reglen gælder, hvis en støttemodtager kommercialiserer det produkt, teknologi eller andet, der er udviklet med støtte fra GUDP, og hvis støttemodtageren som følge heraf opnår et nettoprovenu.

Tilbagebetalingsreglen vedrører kun det eventuelle nettoprovenu, der er opnået indenfor de første tre år efter projektet er afsluttet (efter projektstøtten fra GUDP er ophørt). Indtægter, der opnås efter de første tre år, er ikke omfattet af et krav om tilbagebetaling.  

Som støttemodtager skal du være opmærksom på, hvordan du skal forholde dig til dette krav. I vejledningen om tilbagebetaling af tilskud fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram ved kommerciel udnyttelse kan du læse mere om reglerne, og hvad du skal være opmærksom på for at sikre, at du overholder de vilkår, der knytter sig til tilbagebetalingskravet.

I vejledningen kan du også læse om, at der er en række forhold, der kan betyde, at du som støttemodtager er undtaget fra kravet om tilbagebetaling.

Vejledning om regler for tilbagebetaling ved kommercialisering

Oplysningsskema om nettoprovenu ved kommercialisering

Kun tilsagn efter juni 2023 er omfattet af regel

Som støttemodtager er du omfattet af dette krav, hvis du har fået tilsagn om tilskud fra GUDP ydet i medfør af den bekendtgørelse, der var gældende fra 6. juni 2023 eller senere bekendtgørelser. Det vil sige, at støttemodtagere, der har fået meddelt tilsagn fra og med 6. juni 2023 og fremefter er omfattet af kravet, mens tilsagn, der er givet før dette tidspunkt ikke er omfattet.

Hvis du som støttemodtager deltager i flere forskellige projekter, der har fået tilsagn om støtte fra GUDP henholdsvis før og efter 6. juni, skal du altså være opmærksom på, at der vil gælde forskellige krav for de enkelte projekter.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte GUDP-sekretariat på gudp@fvst.dk eller Tlf.: 72 27 51 96.

Ifølge GUDP’s lovgrundlag er formålet med GUDP at give støtte til projekter, der bidrager til udvikling og innovation på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. GUDP skal bidrage til udvikling af en både grøn og økonomisk bæredygtig fødevare- og nonfood produktion herunder udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse og udvikling af en markedsdrevet økologiske sektor, samt klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og -sundhed.

GUDP skal bidrage til at fremme samarbejde, vidensdeling og synergi mellem forskellige aktører på tværs af fødevaresektorens forskellige værdikæder, herunder også på tværs af offentlige og private aktører. GUDP støtter derfor projekter, der kombinerer forskning og udvikling af nye innovative løsninger i samarbejdskonstellationer og netværk, der involverer relevante repræsenter fra erhvervslivet.

GUDP kan yde tilskud til etablering af netværk eller klynger. Netværk og klynger skal kortlægge barrierer og potentialer indenfor et afgrænset område. Der indgår ikke egentlige forsknings- eller udviklingsaktiviteter, men de skaber grundlag for et fremadrettet samarbejde om senere projekter.

Tilskuddet kan omfatte materielle- og immaterielle aktiver.

Der kan ydes tilskud til driftsudgifter i maks. 2 år. Det omfatter personale og administration i tilknytning til:

• Aktivering af netværk eller klynge 
• Forvaltning af klyngens faciliteter
• Tilrettelæggelse og organisering af workshops og konferencer til støtte for vidensdeling og netværk
• Markedsføring af klyngen med henblik på at øge andelen af deltagere og klyngens synlighed 
• Organisering af uddannelsesprogrammer

Det vil sige, at driftsudgifter er de personaletimer, der f.eks. bruges på, at indkalde, administrerer, tilrettelægge og organisere netværket og øvrige administrationsomkostninger i forbindelse hermed, herunder OH. Ved netværksprojekter ydes der alene op til 30 pct. i overhead af lønomkostningerne. Dette uanset hovedansøgers retlige status.

Der kan derudover gives tilskud til markedsføringsmateriale med henblik på at øge andelen af deltagere og klyngens synlighed. Der kan i begrænset omfang gives tilskud til afholdelse af workshops og konference, f.eks. oplægsholdere.

Der kan kun gives tilskud til den juridiske person, der leder netværket eller klyngen og maksimalt med 50 % af de samlede udgifter. Det samlede ansøgte beløb skal være mellem 250.000 kr. og 2 mio. kr.

Der skal udarbejdes ét samlet budget af hovedansøgeren/den projektansvarlige for netværksprojektets samlede aktiviteter og omkostninger. Tilskud udbetales kun til udgifter afholdt af den projektansvarlige.

Udgangspunktet er at brancheorganisationer og lignende samt private forskningsinstitutioner og lignende betragtes som store virksomheder ved fastsættelse af maksimale tilskudssatser.

Dog kan brancheorganisationer, der dokumenterer, at de opfylder betingelserne i EU-Kommissionens definition af små- og mellemstore virksomheder, opnå en forhøjet tilskudssats.

Reglen kan således fraviges, hvis brancheorganisationen m.v. fremlægger dokumentation for, at de opfylder EU-Kommissionens definition af små eller mellemstore virksomheder, herunder at de bedriver økonomisk aktivitet.

Brancheorganisationer mv. som har eksisterende tilsagn, kan søge om at blive omfattet af ændringen. Det er en forudsætning, at tilsagnet ikke kan forhøjes. Organisationen skal derfor redegøre for, hvorledes ændringen kan rummes i budgettet.

Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder fremgår bl.a. af Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små- og mellemstore virksomheder samt EU-Kommissionens vejledninger om definition af små- og mellemstore virksomheder: 

Brugervejledning til definitionen af små- og mellemstore virksomheder

EU-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder

Midler fra kommuner og fra EU’s regionalfonde er ”anden offentlig medfinansiering”.

Projektaktiviteter kan således kun medfinansieres med midler fra kommuner og EU’s regionalfonde op til den gældende maksimale tilskudsprocent for aktivitets- og virksomhedstypen.

Se dog § 27 i Bekendtgørelsen nr. 1069 af 13.09.2017 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, hvor der er en undtagelse for forsknings- og vidensformidlingsorganisationer.

Vær endvidere opmærksom på, at i det omfang, der er EU-midler med, er det den pågældende EU-ordnings maksimale tilskudsregler, der er gældende, ligesom der kan være andre bestemmelser forbundet med tilskud via andre offentlige midler.

Nej, kommuner og statslige myndigheder kan ikke få tilskud fra GUDP. Det fremgår af bemærkningerne til GUDP-loven, at myndigheder og andre offentlige institutioner end forskningsinstitutioner ikke kan opnå tilskud.

Virksomhedsejere, der ikke har et ansættelsesforhold i virksomheden og ikke udbetaler løn til sig selv kan ikke dokumentere de faktiske omkostninger til arbejdstimer.

I stedet kan de anvende en timesats på mellem kr. 150-350 pr. arbejdstime, de udfører på et projekt, hvor de indgår som udvikler, tekniker eller støttepersonale med opgaver, der er støtteberettigede.

Behandling af personoplysninger, GDPR

GUDP-ansøgninger behandles fortroligt indenfor GUDP-sekretariatet og udleveres som udgangspunkt ikke til udenforstående. Dog kan der søges om aktindsigt efter de gældende regler om offentlighed i forvaltningen. Der kan dog ikke udleveres fortrolige oplysninger ud over de tilfælde, der er fastsat i reglerne.

På baggrund af EU’s persondataforordning fra 2018, skal der oplyses følgende om GUDP’s håndtering af persondata: Alle der ansøger om tilskud i GUDP, indsender personoplysninger i forbindelse med ansøgningen samt evt. ved efterfølgende sagsbehandling. Dette er en forudsætning for, at GUDP kan behandle ansøgningen, jf. bekendtgørelse for GUDP, der trådte i kraft 1. juli 2024.

GUDP-sekretariatet og bestyrelsen behandler oplysninger i forbindelse med sagsbehandling og udvælgelse af projekter. Materiale, der er indsendt, kan videregives til eksterne fagpersoner uden for sekretariatet og til Innovationsfonden med det formål at indhente faglig rådgivning og vurdering.

Læs om Innovationsfondens behandling af personoplysninger ved forskningsfaglig rådgivning og vurdering

Personoplysninger kan herudover udveksles med fagpersoner i og uden for GUDP-sekretariatet ved opfølgende sagsbehandling i forbindelse med GUDP-projekter. Ved kontrol af GUDP-projekter kan der udveksles personoplysninger med andre myndigheder i henhold til § 18 i GUDP-loven.

Ud over det indsendte materiale indsamler og opbevarer GUDP-sekretariatet personoplysninger fra offentligt tilgængelige kilder i forbindelse med informationsaktiviteter. Oplysningerne opbevares i sekretariatets arkivsystemer, indtil de bliver videregivet til Rigsarkivet i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016 (Arkivloven). Oplysningerne kan ikke slettes. Som oplyst ovenfor, offentliggøres dele af projektansøgningerne, og GUDP videregiver de oplyste personoplysninger til EU-kommissionens statsstøtteregister. 

Oplysningerne opbevares herudover i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sagsbehandlingssystem indtil oplysninger bliver videregivet til Rigsarkivet i henhold til arkivloven. 

Anmodning om indsigt i eller berigtigelse af personoplysninger kan rettes til GUDP-sekretariatets dataansvarlig, som er sekretariatets teamleder. GUDP-sekretariatets jurist er assisterende databehandler for ovennævnte personoplysninger gemt hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. De dataansvarlige og databehandlerne kan kontaktes via GUDP-sekretariatets e-mail GUDP@fvst.dk.

Se mere om styrelsens datapolitik under Databeskyttelse i Fødevarestyrelsen nederst på siden.