Internationalt samarbejde har til formål at fremme koordineringen af nationale og regionale forsknings- og innovationsaktiviteter. Det gøres gennem fælles opslag med national medfinansiering i EU-medlemslande og associerede stater.
GUDP-bestyrelsen har besluttet, at GUDP skal finansiere dansk deltagelse i forskellige partnerskaber under Horizon Europe, der er EU´s rammeprogram for forskning og innovation.
Typisk har internationale projekter eller partnerskaber, der er støttet af GUDP, foretaget kortlægning af forskningen i Europa, identificeret forskningsbehov/gaps og med dette som udgangspunkt udarbejdet strategier, foresights, fælles opslag og andre fælles aktiviteter som f.eks. forskerudveksling, uddannelse, udnyttelse af infrastruktur, data mm.
Ansøgningsprocessen og ansøgningsmaterialet varierer for opslag til opslag, men forløber typisk i to trin:
- Ved første trin indsendes en pre-proposal, som evalueres af et panel af internationale eksperter.
- Projekter, som opnår det nødvendige "excellence niveau", bliver inviteret at indsende en full-proposal.
Aktuelle partnerskaber, som GUDP deltager i
GUDP er aktuelt med i ét partnerskab under Horizon Europe:
FutureFoodS
GUDP’s prioritering under partnerskabet FutureFoodS er at fremme transformationen af vores fødevaresystem med fokus på hele værdkæden; landbrug, handel, detailsalg, transport og forbrug. Projekternes tilgang skal være systemisk og det er derfor centralt, at alle relevante aktører involveres.
Se mere om partnerskabet her