Årlige handlingsplaner sætter rammen

GUDP´s handlingsplan sætter rammen for, hvordan ansøgninger om projekttilskud prioriteres i de ordinære ansøgningsrunder.

Med afsæt i strategien formulerer bestyrelsen hvert år en handlingsplan, der konkretiserer GUDP’s sigtelinjer, og udstikker nogle mere konkrete rammer for vurderingen af de ansøgninger, som GUDP modtager.

Det er altså i handlingsplanen, du kan se, hvad GUDP-bestyrelsens fokus er i indeværende år, og hvad der vil blive lagt særligt vægt på, når bestyrelsen skal vurdere og prioritere alle de indkomne ansøgninger - ud over de generelle elementer, der fremgår af GUDP’s strategi.

Handlingsplanen er dermed bestyrelsens signal om, hvordan der særligt vil blive prioriteret i årets ordinære ansøgningsrunder.

I handlingsplanen fremgår også generel information om årets to ordinære ansøgningsrunder, ORDD samt GUDP’s deltagelse i internationale partnerskaber under Horizon Europe.

Endvidere indeholder handlingsplanen GUDP’s årshjul og en illustration af forløbet for en ansøgning i GUDP.

GUDP´s handlingsplaner gælder for ét år ad gangen, og offentliggøres typisk i december måned.

Det er bestyrelsen for GUDP, der udarbejder handlingsplanen, som godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Den gældende handlingsplan er godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri d. 6. december 2024.

Hent GUDP´s handlingsplan 2025

Fokusområder i 2025

Landbrugs- og fødevareerhvervet står over for en betydelig udfordring i forhold til omstilling til mere klimavenlig produktion. Bestyrelsen ønsker derfor at understøtte den grønne omstilling af landbruget og fødevareerhvervet ved særligt at prioritere projekter, der bidrager til udviklingen af løsninger, der fremmer en mindre klimabelastende produktion. Bestyrelsen vil igen i år prioritere projekter, der kan sandsynliggøre, at projekterne på sigt kan lede til reelle klimaeffekter.

Effektmål for GUDP’s indsatsområde om klima

Projekter, der i 2025 får støtte fra GUDP, skal samlet bidrage til en årlig reduktion i udledningen af drivhusgasser med mindst 300.000 tons CO2-ækv., når projekternes resultater er implementeret i erhvervet.*

Fremtidens fødevareproduktion skal ske på en måde, der sikrer god økologisk tilstand i vandmiljøet. En af de meget store udfordringer for det danske vandmiljø er udledningen af kvælstof fra dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Bestyrelsen vil derfor prioritere projekter, der udvikler produktionsmetoder, som bidrager til en reduceret kvælstofudledning såvel som andre tiltag, der bidrager til et lavere niveau af kvælstof i det danske vandmiljø. Også her vil bestyrelsen have fokus på - og prioritere efter, om projektbeskrivelserne kan tydeliggøre, hvordan der kan opnås konkrete effekter, når de nye metoder tages i brug i erhvervet.

Effektmål for GUDP’s indsatsområde om vandmiljø – fokus på kvælstof

Projekter, der i 2025 får støtte fra GUDP, skal samlet bidrage til en årlig reduktion af kvælstof til det samlede vandmiljø på mindst 800 tons kvælstof, når projekternes resultater er implementeret i erhvervet.*

Dette har bestyrelsen også fokus på i 2025

Bestyrelsen har et skarpt fokus på den dobbelte bundlinje. Det betyder i al sin enkelhed, at de projekter, der får støtte, både skal bidrage til grøn og økonomisk bæredygtighed i fødevareerhvervet. Økonomisk bæredygtighed betyder, at virksomheder og erhverv får øget vækst og beskæftigelse, og at der dermed skabes forbedret konkurrenceevne til gavn for hele samfundet.

I vurderingen af ansøgningerne lægger bestyrelsen derfor også vægt på, at projekternes resultater har et markedspotentiale, der kan realiseres på kortere eller længere sigt.

Bestyrelsen vil i 2025 udvikle og formulere et konkret effektmål for økonomisk bæredygtighed, der kan bidrage til at vise den samfundsøkonomiske effekt af GUDP’s projekter.

Bestyrelsen ønsker, at GUDP’s projekter er forankret i erhvervet og vil prioritere projekter, hvor aktørsammensætningen repræsenterer alle de dele af værdikæden, som er relevante for at få det fulde udbytte af projektet.

Bestyrelsen vil prioritere netværksprojekter. I netværksprojekter går aktører sammen for at afklare og kortlægge barrierer og muligheder inden for et nærmere defineret fagligt område. Et netværksprojekt kan ofte føre til et efterfølgende udviklings- og demonstrationsprojekt.

Bestyrelsen ønsker i særlig grad at prioritere netværksprojekter, der ser på natur- og biodiversitetsproblemstillinger. Bestyrelsen er bevidst om, at det kan være vanskeligt at skabe en økonomisk effekt i biodiversitetsprojekter, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at starte med netværksprojekter.

Bestyrelsen vil have fokus på projekternes start og slut Technology Readiness Level (TRL-niveau). GUDP støtter primært produktudvikling (udvikling og demonstration), der i projektperioden rykker sig indenfor et spænd i TRL-niveau på omkring 4 til 8. Undtaget herfra er særpuljer og internationale programmer, der har til formål at støtte forskning, som ligger på et lavere TRL-niveau.

Et fokus på TRL-niveau giver bestyrelsen mulighed for at følge teknologiernes udvikling i projektperioden og status ved projektafslutning i forhold til at være parate til at komme på markedet.